Kvalitetssikring og rådgivning 2018-10-09T10:06:17+00:00

Kvalitetssikring

At sikre kvaliteten er en kontinuerlig opgave, som altid har haft højeste prioritet hos Medicotrust.

Vi arbejder konsekvent med at udvikle, indkøre og vedligeholde standarder på samtlige områder fra ledelse og organisation til salg, IT og kommunikation.

Uddannelse af udsendt personale indgår i vores kvalitetssikring. I øjeblikket underviser vi i sprog. Ikke kun for kandidater, der skal rekrutteres til Skandinavien, men også i svensk for vore læger og sygeplejersker, der skal arbejde I Sverige. Ligeledes tilbyder vi gratis kurser i HLR/ AHLR. Kandidaterne skal være velforberedte, når de møder patienterne.

Hvor det er muligt, samarbejder vi med ledende specialister om optimering af vores systemer, og vi er bl.a. certificeret efter DS/EN ISO 9001 standarden. Desuden måler vi løbende kundetilfredsheden for at sikre, at vores anstrengelser også giver det afkast, de er beregnet til – nemlig glade kunder og samarbejdspartnere.

Kompetent rådgivning i sundhedssektoren

I Medicotrust rådgiver vi hospitaler og hele afdelinger inden for management, medicologistik, håndtering af ventelister og driftsrelaterede opgaver.

Gennem mange års praktisk virke har vi genereret en betydelig viden om dansk og international hospitalsdrift, og vores lægelige og sygeplejefaglige baggrund sætter os i stand til analysere og løse problemstillinger på tværs af alle grænser.

Præcise bud på forbedringer
Behandlingsmulighederne forbedres, forventningerne stiger, og kravene til det offentlige hospitalsvæsen vokser år for år. For at få enderne til at mødes, er det nødvendigt at gå nye veje og implementere innovative løsninger.

Men selv om et nyt tiltag giver gode resultater ét sted, er det ikke sikkert, at løsningen fungerer lige så godt på andre hospitaler.

Med Medicotrust som samarbejdspartner er du sikker på, at der tages højde for alle betydende faktorer og skabes en velafbalanceret og realistisk helhedsløsning.

Medicotrust rådgiver bl.a. om:

  • Management

  • HR og rekruttering

  • Medicologistik

  • Ventelister

  • Driftsoptimering

Samarbejde på tværs af landegrænser og regioner

Medicotrust er underlagt ISO certificering 9001, som for mange er synonym med kvalitet og effektiv styring samt en struktureret kundedialog, og arbejder generelt under meget høje standarder.

Vores ambitiøse målsætning og interne krav har givet os mulighed for at arbejde på mange områder.

Medicotrust samarbejder med de fleste regioner i Norge, Sverige, Grønland og Danmark.

Kontakt os for at finde en vikarløsning i Danmark, Sverige, Norge, Grønland og Færøerne.

Kontakt os